Pre-ingest: hvordan sikres fleksibilitet og sikkerhed?

Vi gennemgår, hvordan e-arkiveringens udfordringer kan løses med serverkapacitet og midlertidig lagring.

Om webinaret

Er der mulighed for midlertidigt at udvide ressourcebehovet og kun betale for den mængde og den tid, der faktisk bruges?

En af de mest almindelige hindringer ved e-arkivering er, at producenten og/eller modtageren har undervurderet den mængde lagerplads og processorkraft, der kan blive brug for til at flytte, transformere, konvertere samt pakke de data og digitale filer, der skal arkiveres.

Hvis der er tale om 200.000 digitale filer på 1,5 MB hver, taler vi om ca. 300 GB. Vi ønsker ikke at arbejde direkte i de filer, der er spejlet ud, så vi arbejder i kopier af dem. Så opstår der behov for at kunne håndtere 600 GB. Hvad sker der, hvis den oprindelige levering udgør 60 TB?

Udfordringen er, at disse mængder ekstra lagerplads kun er nødvendige i en relativt kort periode. Det har mange IT-afdelinger svært ved at håndtere. Du kan få lov at købe ekstra lagerplads, som du så skal blive ved med at betale for – uanset om du bruger den eller ej. Derudover kan det f.eks. være nødvendigt at konvertere de digitale filer til langtidsikre filformater. Det kan være ressource- og tidskrævende med et stort behov for processorkraft.

Fortsæt med at se næste webinar

Mange virksomheder og myndigheder vælger at bygge deres sikre skytjenester på Safesprings platform. Deltag i flere informative webinarer.